De unge flytter – det er et problem. Men hvad tænker de unge egentlig der skal gøres for at fastholde dem?
Af: Signe Cecilie Lyng Skeldrup og Ida-Marie Juul Hansen
De unge flytter – det er et problem, siger de kloge.
Tallene viser, at stadig flere unge fravælger Djursland for at flytte til de større byer. Men hvad tænker de unge egentlig selv, der skal til for at blive eller komme tilbage til Djursland? Vi har spurgt fire unge fra Djursland om deres erfaringer og holdninger til uddannelsesmuligheder, det sociale miljø og hvad de kunne ønske sig, der var mere af.
4 unge stemmer fra Djurs
Josefine Westermann Bøgelund
23 år
Fra Bønnerup Strand
Pædagog
Har altid boet på Djursland
Daniel Brodersen
30 år
Fra Grenaa
Lærer
Flyttet fra Grenaa men er flyttet tilbage igen
Emil Ørstedgaard Nielsen
29 år
Fra Grenaa
Journalist
Flyttet fra Grenaa til Svendborg
Thea Bjørnholt Tyssoy
18 år
Fra Ålsrode
HF-studerende
Vil gerne flytte fra Djursland
Hvorfor har du valgt Djursland til/fra?
Josefine: ”Jeg er opvokset i Bønnerup Strand, og har altid elsket roen herude. Samtidig elsker jeg, at jeg er omgivet af natur og hav, og at der ikke bor så mange mennesker ligesom i storbyerne. Jeg elsker de små lokalsamfund, hvordan man hjælper hinanden og at arrangere en masse begivenheder hen over året, der giver anledning til at møde folkene i området.”
Daniel: ”Den største grund til at jeg valgte at flytte tilbage til Djursland, er nok, at jeg er blevet far. Min kæreste og jeg ville gerne være tæt på vores forældre. Og så har min kæreste og jeg altid været enige om, at vi ikke vil have, at vores børn skulle vokse op i storbyen. Vi elskede nemlig selv at vokse op herude på Djursland. Roen og naturen er især fantastisk herude.”
Emil: ”Jeg flyttede fra Grenaa, da jeg blev færdig med gymnasiet i 2014. Jeg tror, det er meget normalt, når man er vokset op på Djursland, at søge hen, hvor tingene sker. I min barndom og ungdom blev det tit noget med, at man bare sad og hang nede ved åen og ventede på, at der skulle ske noget – men det skete ligesom aldrig.”
Thea: ”Det har jeg, fordi jeg tror, der er mange andre byer, der har mere at byde på. I Grenaa synes jeg, at det er lidt kedeligt. Alle kender alle, og der sker ikke særlig meget. Jeg vil gerne være et sted, hvor der sker lidt mere, og hvor der er lidt flere mennesker.”
Uddannelsesmuligheder på Djursland
Når man kigger på uddannelsesmulighederne på Djursland, er det de praktiske fag, der gør et stort indhug. SOSU-, håndværker- og landbrugsskoler ses især i de større byer på Djursland. Mulighederne for at læse på universitetet, professionshøjskoler eller lignende ligger i byer uden for kommunerne i f.eks. Randers, Aarhus og Aalborg – men hvorfor ikke på Djursland?
Har udvalget af uddannelser påvirket dit til- eller fravalg af Djursland?
Josefine: ”Jeg er uddannet pædagog og havde muligheden for at tage uddannelsen i Grenaa, altså 20 km fra min bopæl, så der har jeg nok været heldig, for der er ikke mange muligheder i området. Men hvis jeg ikke kunne tage min uddannelse i Grenaa, ville jeg alligevel være blevet boende og så kørt frem og tilbage hver dag, for jeg har aldrig drømt om at skulle flytte herfra.”
Daniel: ”Det har det faktisk ikke, nej. Men jeg troede heller ikke, at jeg skulle have mig en uddannelse, dengang jeg flyttede herfra. Men generelt tror jeg helt klart, at en by som Grenaa ville vokse en del, hvis man havde flere videregående uddannelser. Så tror jeg, vi vil kunne holde bedre fast i de mange unge, der vælger at flytte herfra.”
Emil: ”Som udgangspunkt gjorde det ikke. Hvis jeg skulle gå på journalisthøjskolen og bo i Grenaa, skulle jeg bruge halvanden time hver vej på transport, så det ville bare ikke rigtig give mening. Samtidigt flyttede alle dem, jeg kendte også til Aarhus – og det har nok spillet endnu mere ind.”
Thea: ”Helt klart – 100%. Jeg vil gerne til en større by, hvor man har flere uddannelsesmuligheder at vælge ud fra. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil endnu, men jeg tvivler stærkt på, at noget af det, jeg vil ligger i Grenaa. Og faktisk tror jeg godt, at jeg kunne finde på at blive i Grenaa, hvis der lå flere uddannelsesmuligheder – jeg synes jo, at her er ret hyggeligt!”
Ungdomsmiljøet på Djursland
Ungdomsmiljøet på Djursland halter – i hvert fald hvis man spørger de fire unge, vi har snakket med. Der er ikke nok cafeer, restauranter eller butikker. Selvom der findes ungdomshuse, som fokuserer på at skabe et godt miljø for de unge, så er stederne, man kan tage hen efter skole, manglende.
Hvad synes du om udvalget af ungdomstilbud i dit lokalområde?
Josefine: ”Da jeg var yngre, benyttede jeg mig af ungdomsklubben, og jeg arbejder i den samme klub i dag, herunder Ungnorddjurs. Et klubtilbud til unge mellem 13-18 år, hvor der bliver arrangeret nogle fede arrangementer og ture, som de unge selv har indflydelse på. Jeg har ikke haft behov for andre ungdomstilbud.”
Daniel: ”De ungdomsklubber, vi har her på Djursland, synes jeg, er fantastiske og gør et mega godt stykke arbejde. Men generelt kan jeg godt synes, at der mangler noget mere for de unge. Jeg synes dog, at jeg som familiefar har, hvad jeg skal bruge.”
Emil: ”Fra dengang jeg boede der til nu, synes jeg, der er sket rigtig meget. Jeg gik i ungdomsklub og fik nogle ret gode venner og min introduktion til musik der. Problemet dengang var bare, at der manglede noget, efter man gik ud af ungdomsklubben. Men mit indtryk er, at det klart er blevet bedre nu, især med Arresten i Grenaa. Men det er primært i de større byer, tilbuddene samler sig.”
Thea: ”Jeg synes desværre ikke, at udvalget af ungdomstilbud er særlig godt, og det er mega ærgerligt. Særligt fordi vi er så mange unge grundet de mange ungdomsuddannelser. Men vi har ikke rigtig noget at lave her. Når vi har fri fra skole, så tager vi alle sammen faktisk bare hjem.”
There and back again
Forskningsprojektet, There and back again, handler om flyttemønstre i forbindelse med unges uddannelsesvalg. Resultaterne fra forskningsprojektet viser, at mange unge fraflyttere vælger at flytte tilbage igen, og hovedpointen er, at kommunerne skal lade de unge flytte væk, og i mellemtiden gøre kommunerne mere attraktive, så de unge har lyst til at flytte tilbage igen efter endt uddannelse. Projektet er udarbejdet af Eva Mærsk, ph. d. i sociologi og kulturgeografi.
Hvad tænker du om forskningsprojektet?
Josefine: ”Det tænker jeg, er fint, for der er som sagt ikke mange muligheder i området, for at kunne tage en uddannelse, så det er forventeligt, at de unge flytter. Men jeg håber, at mange af dem vender tilbage, da jeg synes det er vigtigt, at vi holder på de unge, Jeg er spændt på, hvad kommunerne vil føre for at gøre det mere attraktivt for de unge at flytte tilbage.”
Daniel: ”Det tænker jeg, er et godt tiltag. Jeg siger meget til mine elever, at de skal tage ud og opdage verden. Det tror jeg er rigtig godt for dem. Jeg tænker, at det kan blive meget trivielt bare at blive det samme sted hele livet.”
Emil: ”Det er svært, ikke at være enig i. Jeg synes, at det ville være positivt at få noget mere liv ud i småbyerne og i andre kommuner end bare Aarhus, København og Odense. Men det kræver benhård indsats.”
Thea: ”Jeg tænker, at det lyder mega fedt, men også at det lyder svært. Hvis man synes, byen var kedelig, før man flyttede, tror jeg måske, at man også vil synes det, når man kommer tilbage igen. Til gengæld tror jeg også, at hvis man lavede ungdomsmiljøet lidt om, så ville mange synes, at det var fedt.”
Hvad kunne gøre Djursland mere attraktiv for dig?
Josefine: ”Jeg har alt, hvad jeg skal bruge her på Djursland. Så det ved jeg faktisk ikke.”
Daniel: ”Flere uddannelser ville have gjort Djursland mere attraktiv for mig, dengang jeg flyttede herfra i sin tid. Men nu savner jeg for eksempel nogle flere spillesteder. Ellers synes jeg faktisk, jeg har, hvad jeg skal bruge i Grenaa.”
Emil: ”Altså.. Den offentlige transport har altid været et helvede til hyr. Jeg begyndte allerede som 14-årig at blaffe i stedet for at tage bussen, fordi det var hurtigere. Og kulturlivet. Hvis man skal have midtersegmentet med, skal man satse på fortællingen om kulturlivet. Brug nogle af de gamle fabrikshaller, som jeg ved, er i Grenaa.”
Thea: ”Helt klart hvis der kom nogle flere butikker, cafeer, restauranter, barer osv. Og samtidigt også, hvis der kom flere uddannelsesmuligheder.”