Djurslands damer drukner i statistikken – men ikke i lokalsamfundet

Kvinder flytter fra provinsen. Sådan er det landet over – også på Djursland. Vi ved meget om kvinderne, der forlader provinsen, men ganske lidt om dem, der bliver. I Allingåbro, Gjesing og Gjerrild bor tre af de kvinder, der ikke passer ind i statistikkerne

Af: Julie Augusta Vindum & Laura Houlind Søndergaard

Endnu en sæson af “Kærlighed hvor kragerne vender” er netop begyndt. Vi hører tit om dem – mændene i provinserne. Om lidt kommer en ny sæson af “Landmænd søger kærlighed”, og også her er det mændene, der er i overtal. Mændene i provinsen, som kvinderne forlader til fordel for storbyen. 

Kvinder skrider fra provinsen 

Der findes mange artikler og undersøgelser, som ofte tegner et stereotypt billede af, at kvinderne søger mod cafe-latte, kulturliv og videregående uddannelse, mens mændene bliver i provinsen hos deres traktor, landbrug og erhvervsuddannelse.

Det er hovedsageligt jyske kommuner, herunder Norddjurs, som er på top-ti-listen over de mest kvindefattige kommuner, viser en  artikel, som DI Business har lavet i 2023.

Der er 25 procent flere mænd end kvinder i alderen 20-29 i Norddjurs Kommune, og i Syddjurs Kommune er tallet 20 procent, viser Danmarks Statistik. 

Det mandlige overtal skyldes flere ting: “Det skyldes blandt andet, at kvinderne forlader provinsen til fordel for storbyen, men også at der på Djursland er mandlig udenlandsk arbejdskraft,” siger Pia Heike Johansen, der er lektor ved Center for Landdistriktsforskning. Hun tilføjer, at den udenlandske arbejdskraft er en nuance, der ofte overses.

Anna Kaysen, Freja Asta Kjeldsen og Zofie Saaby Braad-Sørensen er tre unge kvinder, der har tilvalgt provinslivet og trodser derfor statistikkerne.

Der findes også damer på Djursland

Kigger man nærmere på befolkningstallet, opdager man, at der ifølge tal fra Danmarks Statistik er 2.906 kvinder i alderen 20-29 år i kommunerne Nord- og Syddjurs. Der findes altså damer på Djursland – men der findes ikke meget viden om dem. 

“Det, vi generelt ved, er, at kvinder tager mod storbyen, fordi de drages af uddannelses- og kulturtilbud, og at mændene har tilbøjelighed til at blive tilbage og tage erhvervsuddannelser,” siger Kenneth Reinicke, der er kønsforsker og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC. Men viden om provinskvinden er generelt mangelfuld. Kenneth Reinicke har ikke beskæftiget sig med de kvinder, der tilvælger provinsen, og han kan heller ikke svare på, hvorfor de ikke er blevet undersøgt:

“Det er interessant, at man ikke har beskæftiget sig med de kvinder, der er blevet i provinsen,” siger han. 

Pia Heike Johansen er enig og har heller ikke et svar på, hvorfor provinskvinderne ikke er repræsenteret i medierne.

Storbykvinderne og provinsmændene er altså nøje undersøgt og analyseret. Det efterlader imidlertid spørgsmålet om, hvem provinskvinderne på Djursland er, hvad der driver dem, og hvorfor de bliver på Djursland.

Miljøskadet hjemmefra

Freja Asta Kjeldsen er 17 år og er i lære som rustfast klejnsmed hos virksomheden Baader Food Systems, der ligger i landsbyen Gjesing mellem marker, hvor der bliver længere mellem husene. Her laver de slagterimaskiner, tanke til bryggerier og andre rustfrie materialer til fødevarer. 

Frejas arbejdsopgaver som smedelærling er mange: 

“Jeg laver meget af det samme som svendene. Jeg begyndte med at lave motorskærme, og nu svejser jeg større og mere udfordrende ting. Men der er ikke det samme tidspres på opgaverne, når man er lærling,” siger hun.

Freja bor en kilometer fra arbejdspladsen. Hun er en af de unge kvinder, der har trodset statistikkerne og stadig bor på Djursland. Det vil hun blive ved med indtil 2027, hvor hun som 20-årig er færdigudlært som smed. Herefter vil hun gerne arbejde i USA eller Canada i et par år. 

“Der kan man tjene gode penge og samle erfaring, men selvom jeg er i udlandet, skal jeg stadig hjem til Djursland engang imellem,” siger Freja og fortæller, at hun ikke ville kunne bo langt væk fra sin familie permanent.

Familien er så essentiel for Freja, at hun også er trukket i samme arbejdsuniform som sine forældre. Begge forældre er nemlig uddannet smede. Da Frejas mor var højgravid med hende, arbejdede hun på Baader, og her har faderen også haft arbejdsplads. “Jeg er miljøskadet hjemmefra,” griner hun.

Når Freja ikke er på Baader, bruger hun meget tid med sin vennegruppe. De kan godt lide at spille fodboldgolf, disc golf, og i den kommende weekend står den på minigolf. 

“Jeg har snakket med mine veninder om at flytte sammen, men vi vil ikke bo uden for Djursland, heller ikke uden for Norddjurs Kommune og ikke engang på den anden side af Auning. Hele vores liv er her,” siger hun.

Fodbold og fællesskab

Freja elsker, hvordan lokallivet blomstrer, når der er lokale fester og fodboldstævner i nabobyerne, hvor hele Djursland samles. 

Man kan finde både Freja og hendes 19-årige veninde Zofie Saaby Braad-Sørensen på fodboldbanen i Allingåbro hver onsdag aften i selskab med 13 andre unge kvinder. 

Fodboldholdet var et initiativ, Freja og nogle veninder kom på en aften på Den Sjove Bodega. Her fik de overtalt hendes brors holdkammerat til at samle et hold for kvinder. Et rigtig hyggehold, som både Freja og Zofie kalder det. 

“Jeg kunne godt mærke, da jeg begyndte til fodbold, at jeg havde brug for at se nogle piger, så det ikke kun var mine kammerater. Drenge forstår jo ikke altid en,” siger Zofie.

Den Sjove Bodega i Ørsted er ikke kun et sted med øl og god stemning – bodegaen danner også rammerne for at kunne mødes på tværs af alder og køn. Her møder Freja både Baader-kollegaer, jævnaldrende og familiemedlemmer. 

“En ældre dame, der hedder Gitte, kom hen til os på værtshuset og kommenterede på min venindes hår, fordi hun havde fået det krøllet den aften. Dét kan man kun, når man er så lokale og sociale, som vi er i de små landsbyer,” siger Freja.

Drømmeuddannelsen må vente

Zofie bor i Allingåbro med sin kæreste og hans forældre, men hun er opvokset i Auning. Hun drømmer om at blive dyrlæge, men har ingen intentioner om at flytte til København, hvor uddannelsen er. Så indtil man kan tage uddannelsen i Viborg, bliver hun i Allingåbro. 

“Folk siger, jeg godt kan tage til København for at blive dyrlæge og prøve noget lidt større, men jeg tror ikke, jeg vil passe så godt ind i en storby,” siger Zofie.

Hun kan godt lide vaner og det velkendte. Og så elsker hun at have sine venner og familie tæt på. “Min mor bor på samme vej som min far, og min storesøster bor i det hvide hus lige ovre på den anden side af vejen,” siger hun.

Zofie skiller sig ud i den vennegruppe, hun og Freja er en del af. De fleste af vennerne tager en erhvervsuddannelse, men Zofie går i 3.G på Paderup Gymnasium. 

For hende er der kun en enkelt udfordring ved at bo, hvor hun gør:

“Det er træls at bo i provinsen, hvis man gerne vil have en længere uddannelse, for så skal man væk fra lokalområdet i fem til seks år. Det er lang tid, når man gerne vil være tæt på sin familie og sine venner,” siger Zofie.

Selvom statistikkerne angiver, at der er færre unge kvinder end mænd på, mangler hverken Freja eller Zofie flere kvinder på Djursland. De har alt, hvad de har brug for i deres omgangskreds.

At skabe, arrangere, finde på og drømme stort

I et hvidt hus ved siden af en automekaniker i landsbyen Gjerrild bor 29-årige Anna Kaysen sammen med sin veninde. De er begge hjemvendt til Djursland efter at have været en årrække i Aarhus.

Anna er uddannet social- og specialpædagog og drømmer om at skabe sin egen familie i Gjerrild med ro, tryghed, nærvær og højt til loftet. Det er alt det, som Djursland rummer for hende. 

Annas far blev syg i 2017, og tre år efter vendte hun hjem til Gjerrild for at sige farvel til ham, men hun har altid vidst, at hun en dag skulle bosætte sig i sin barndomsby. 

I Gjerrild er der masser af liv og aktivitet. Derfor er det netop her, hun har valgt at slå sig ned. I byen er der et stort foreningsliv, der blandt andet byder på festivaler, fredagsbar og fællesspisninger. Det får Anna til at føle, at hun er en del af noget. “Jeg kan være med til at skabe, arrangere, finde på og drømme stort,” siger hun.

Da Anna flyttede tilbage til Gjerrild og skulle finde et sted, hvor hun kunne bo, spurgte hun de lokale på Facebook. Der gik ikke længe, før mange delte opslaget og taggede folk, der kunne hjælpe. Det væltede efterfølgende ind med “velkommen tilbage”-beskeder.

Hun har også lært Gjerrilds indbyggere at kende på en anden måde, end hvad hun har været vant til i storbyen. “Her er jeg for eksempel blevet venner med en 45-årig gårdmedarbejder, som er sindssyg fed at drikke rødvin og tale om musik med. Det var ikke sket, hvis jeg boede i Aarhus,” siger Anna og fortæller, at relationerne opstår på tværs af køn og alder.

“Mine søde genboer, som har kendt mig, siden jeg var barn, synes, det er hyggeligt, at vi er vendt hjem, og at vi er med til at skabe liv og fest på vejen. Og de har altid de helt gode havetips klar til os. Jeg tror på, at vi skaber noget godt ved at blande os,” siger Anna.

I Gjerrild er de en broget flok, og det har en kæmpe værdi for Anna, men hun tager også fra Djursland. Hun har omgangskredse i både Aarhus og København, hvor hun tilbringer mange weekender. “Jeg kan ikke få begge ting, men vælger at balancere det,” siger hun, men er ikke i tvivl om sit tilhørsforhold til Djursland: “Det er hjem. Det er her jeg hører til,” siger Anna.

Damerne hører til på Djursland

Det kan godt være, at damerne på Djursland drukner i statistikken, men de drukner ikke i lokalsamfundet.

Dog føler Anna sig ikke repræsenteret i medierne. “Jeg kan godt føle mig som et atypisk tilfælde, selvom jeg ikke tror, at jeg er det. Men det er nok fordi, at der sjældent er fokus på de kvinder, som vælger at blive på Djursland,” siger Anna og fortsætter: “Der er jo virkelig mange, der vælger Djursland til, fordi det kan så meget.” Hun understreger, at hun bor i en by med mange seje kvinder.

Når man taler med Freja, Zofie og Anna, står det klart, at det er unikt, hvordan de lokale samfund på Djursland samler folk på tværs af køn og generationer – også de unge kvinder. Uanset om det er i Gjesing, Allingåbro eller Gjerrild. 

De tre kvinder er særligt enige om én ting: De hører til på Djursland.