
Af Mikkel Nyeland Handberg
5 gode musiknumre til din bustur?
Her til morgen hørte jeg Romeo And Juliet af Dire Straits. Den er rimelig fed. Ellers tænker jeg noget stille Peter Sommer. ”Elskede at drømme, drømmer om at elske”. Jeg kan godt lide noget stille chill. Bob Dylan måske. Chill vibes. Måske noget Sebastian.
Hvilke podcasts lytter du til på busturen?
Jeg kan godt lide noget, der er lidt nørdet. Jeg kan godt lide politik og historie. Jeg hører ofte en podcast, som hedder Politik på en onsdag, hvor de sidder og snakker og debatterer. Det synes jeg er meget spændende.
Der er også en, der hedder Kampen om historie. Nu kommer jeg til at lyde som en midaldrende mand. Den er også sjov. De gennemgår en masse emner. Mit favoritemne er 2. verdenskrig.
Hvor skal man sidde i bussen?
Oppe foran er chill-zonen. Der plejer folk bare at hygge og snakke lidt. Eller kigge på telefonen. Nogle sover. Ellers er der party in the back. Der kan det godt blive lidt crazy.
Så bussen er opdelt lidt som en mullet?
Haha. Ja, det er rigtigt nok. Det kan man godt sige.
Har du en how – to til at sikre sig en plads i bussen?
Der er ikke nogen how – to. Det er ren survival. Der er nok fyldt op, når du kommer. Så der skal du bare spørge, om der er en plads et eller andet sted, hvor nogen har sat deres taske. Du skal søge efter din plads. Der er ikke så mange frie.