Flere danskere flytter tilbage, hvor de kom fra. Helene Kiørboe-Cao flyttede fra Kare, til Aarhus og hjem igen – nu med forældrene som genboer. Daniel Brodersen kunne ikke komme hurtigt nok væk fra Grenaa efter gymnasiet, men bor nu få minutter fra sit barndomshjem.
Af Mikkel Nyeland Handberg og Eva Hellesøe
I Kare får fuglene lov at kvidre i fred.
En gang imellem rumler en traktor forbi, og der vinkes. Dét er Kare. Godt 50 indbyggere og huse, der kan tælles på et par hænder.
Her boede 32-årige Helene Kiørboe-Cao hele sin opvækst, indtil hun flyttede til Aarhus for at læse til lærer.
Og i dag er hun tilbage i Kare med sin mand og tre sønner, få meter fra sine forældre og barndomshjemmet.
Et lille ord er den største grund til, at de flyttede tilbage: ro.
Kunne ikke komme væk hurtigt nok
Ro er også grunden til, at 30-årige Daniel Brodersen endte tilbage i Grenaa. Og især plads. Han er ligesom Helene Kiørboe-Cao uddannet lærer og arbejder som mentor i en 10. klasse i Grenaa.
I gymnasiet talte han og hans venner ellers dagligt med om, hvor gerne de ville væk fra Grenaa.
“Der er ikke rigtig noget at lave i Grenaa, når man er ung. Hvis man gerne vil have mere kultur, flytter man væk”.
I starten var det fedt at bo i Aarhus – indtil han og hans kæreste fik datteren Frigg i 2019. Den lille lejlighed i Aarhus begyndte at føles som et akvarium. De rendte rundt mellem deres to små rum og prøvede at udleve det familiefællesskab og udeliv, de drømte om.
Men hver tur ud af lejligheden var en udflugt. De skulle pakke tusind ting: bleer, stofbleer, skumklude, snacks – for så at gå ned i en park, hvor alle kunne ligge og kigge på dem.
“Jeg vil bare gerne kunne gå udenfor i underbukser og drikke min morgenkaffe. Det kan man ikke gøre i Aarhus. Vi boede nede i stueetagen, så altanen var direkte ud til vejen”, fortæller Daniel Brodersen.
Flokkens nye værdier
Da Daniel Brodersen blev forælder, ændrede hans værdier sig:
“Før Frigg var det meget vennerne, der fyldte. Nu har jeg bare lyst til at blive derhjemme og se Frigg tosse rundt. Vores værdier ændrede sig til familieværdier. Vi gik mere op i at være en flok, som vi plejer at beskrive os selv som.”
Han ville gerne give sin datter det, han syntes var fedt i hans opvækst: at komme ud og gå ved stranden, skoven, heden. I lejligheden følte de sig fanget.
Flere danskere vil på landet
Daniel Brodersen er langtfra ene om gerne at ville tilbage til barndommens land. Ifølge en analyse fra Kommunernes Landsforening er 15 procent af årgang 1987 i 2021 vendt tilbage til Norddjurs, hvilket er over landsgennemsnittet.
Hans Thor Andersen er forskningschef for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Han fortæller, at siden finanskrisen er flere danskere begyndt at flytte på landet. Det er mest børnefamilier, der flytter:
“Mange vil bare gerne have et rart miljø, der ikke er alt for dyrt, så de kan geare ned og arbejde mindre, få mere tid til deres hobby eller deres børn”, fortæller Hans Thor Andersen.
Ifølge forskeren viser spørgeskemaundersøgelser, at børnefamilier i stigende grad går op i at være tæt på naturen og familien.
“Folk ser det også som noget meget positivt at bo i små lokalmiljøer, hvor man kender hinanden, i modsætning til storbyen, hvor man ikke kender dem, man sidder ved siden af i letbanen”, siger forsker Hans Thor Andersen.
Startede som en joke
Helene Kiørboe-Cao savnede netop de værdier, da hun boede i lejlighed på Frederiksbjerg:
“Jeg syntes, det var svært at have mine naboer så tæt på uden at kende dem. Man forholder sig til dem, der bor i opgangen, men har ikke noget med dem at gøre”.
I studieårene i Aarhus brugte hun ikke byen, caféerne, kulturlivet. Hun og hendes mand vidste, de gerne ville væk fra Aarhus, men ikke, hvor langt de ville ud.
“Da min farmor i Kare døde, jokede vi lidt med at flytte ind i hendes hus. Men så blev det hurtigt til: Skal vi gøre det, eller hvad?”
Plads og natur
“Den første sommer var vanvittigt fed. Det var en befrielse.”
Det er sådan, Daniel Brodersen husker deres første sommer tilbage til Djursland. Han og hans kæreste lejede et hus i Trustrup, hvor de kunne lave bål i haven, nemt komme udenfor og have deres små hyggeprojekter. Og de fik hurtigt anskaffet sig høns.
Sidste år flyttede Daniel Brodersen med sin lille familie til et hus i Grenaa få cykelminutter fra forældrene. Det giver dem frihed, at forældrene kan passe Frigg.
Tråden tilbage
Forskningschef Hans Thor Andersen lægger vægt på, at en af de afgørende faktorer for at flytte på landet netop er familien:
“Det er meget få mennesker, som flytter på landet uden at have en tråd til det. For dem, der har familie på landet, er det ret nemt. De er selv vokset op derude og vil gerne give den samme opvækst til deres børn.”
Helene Kiørsboe-Cao husker tilbage på en barndom, hvor skoven var hendes legeplads. På en barndom hvor hun kendte alle sine naboer. Og hvor hun altid kunne føle sig tryg. Dén tillidsfølelse vil hun gerne give videre til sine børn.
I dag er det hendes tre børn, som cykler ned til fjorden eller spæner rundt på Kares små veje. De må rende ind og ud, som de vil. I haven er der både en nedgravet trampolin, havetraktor i børnestørrelse og godt gang i et hulebyggeri oppe i blommetræet. Helene Kiørboe-Cao har ro i maven:
“Forleden havde vi åbnet døren og var klar til at gå ned i børnehaven, da jeg gik ind i huset for at hente noget, jeg manglede. Og da jeg så kommer ud, så er min yngste på to år allerede halvvejs nede i børnehaven. Sådan noget ville jo aldrig gå i en storby.”