De unge på Djursland har travlt med at flyve fra halvøen, så snart de kan. Men nogle bliver, og nogle kommer tilbage. I denne serie skal du møde de unge, som har et tæt bånd til Djursland. Det her er deres historier. Du lytter til podcasten “Barn af Djursland” af Niels Storm Andersen
Hele podcasten kan streames på: https://soundcloud.com/niels-storm-752745698/sets/barn-af-djursland?si=33b22278f4894edb950e4f77f4f62fb5&utm_source=clipboard&utm_medium=text&utm_campaign=social_sharing
Afsnit 1: Emil Pedersen
30-årige Emil Pedersen er gymnasielærer på Viden Djurs i Grenå, selvom han fik sin hue på den anden siden af vejen på Grenå Gymnasium. Efter en smuttur til Aarhus er han tilbage i Grenå med sin lille familie. Hør med, hvorfor Emil mener, at Djursland er Jyllands Nordsjælland.
Afsnit 2: Ida-Bella Greve
21-årige Ida-Bella holder sabbatår efter gymnasiet i Grenå. I hverdagen er hun lærervikar og frivillig i Arresten, men skal snart flytte til noget større for at opleve verden og uddanne sig. Hør, hvorfor Ida-Bella planlægger at vende tilbage til Djursland i fremtiden.
Afsnit 3: Daniel Brodersen
Daniel Brodersen og hans barndomskammerater havde aldrig tænkt, at de skulle tilbage til deres hjemby på Djursland. Nu bor han i Grenå, og hans barndomskammerater er nu hans naboer og kolleger. Hør, hvem der har fordomme imod Daniel for at flytte langt ud på Djursland.